Taksten for en konsultationstime er fastsat ud fra en pristalsregulering af
Dansk Psykologforenings sidst anbefalede minimumstakst.
Muligheder for tilskud:
Den offentlige sygesikring yder et væsentligt tilskud til nogle
behandlinger, forudsat at man har fået en henvisning fra sin læge. Se Tilknyttet Sygesikringen for
flere oplysninger.
Sygeforsikringen "Danmark" yder tilskud på kr. 100,00 pr. konsultationstime hvis (og kun hvis) den offentlige
sygesikring også yder tilskud.
Kommunerne kan på baggrund af klientens ansøgning og behov helt eller delvist betale
for behandlingerne.
Som ansat i et firma der har en sundhedsforsikring for sine medarbejdere kan
firmaets forsikring i mange tilfælde dække udgifterne til psykologbehandling.
Dog almindeligvis kun hvis egen læge anbefaler psykologbehandlingen. Lægen kan
give en sådan anbefaling uanset om der kan gives sygesikringshenvisning eller
ej.
Mange virksomheder har det efterhånden som en del af deres firmakultur at støtte medarbejderne i
svære situationer og betaler i visse tilfælde gerne for behandlingen.
Visse fagforeninger, pensionskasser og fonde kan også yde tilskud. Det er op til den enkelte
at undersøge sine egne muligheder.